Hvad er Jyske Fritid


At være sammen …

...med sine kollegaer uden for arbejdstiden kan være sjovt, underholdende og udfordrende.

Jyske Fritid er en integreret del af Jyske Bank og banken støtter foreningen, således at Jyske Fritid er i stand til at samle medarbejderne og deres familier til nogle festlige og spændende arrangementer.

I løbet af et år afvikles en bred vifte af arrangementer. For at du kan danne dig et indtryk af, hvad vi går og laver, har vi her listet nogle af de arrangementer, som har været afholdt i tidens løb.

  • Traditionsrige julearrangementer
  • Viseaftener med kendte kunstnere
  • Foredrag med kendte og mindre kendte personer
  • Bowling
  • Skiture
  • Sportsaktiviteter for både den enkelte og hele familien
  • Cirkusture
  • Golf
  • Fester med topunderholdning
  • Koncertture
  • Ølsmagning
  • Madlavning
  • Firmaidræt
  • Sommerudflugter for hele familien


Opremsningen er selvfølgelig blot en del af vores arrangementer – det er jo kun fantasien, der sætter grænsen.

Jyske Fritid er opdelt geografisk i 6 områder + Jyske Finans, der i praksis fungerer som selvstændige foreninger med egne arrangementer, således der ikke er for langt til det nærmeste arrangement. Som medlem har du dog ret/mulighed til at deltage i andre områders arrangementer, hvilket kan være en god ting, hvis du bor langt fra din arbejdsplads. Du skal dog være obs på, at der altid er fortrinsret for områdets egne medlemmer ved lodtrækning. På denne hjemmeside kan du se indbydelserne fra alle de forskellige områder.

Medarbejdere hos Bankdata kan også være medlem af Jyske Fritid.

Hvert område vælger en repræsentant til en hovedbestyrelse, som sørger for fordeling af foreningens indtægter og koordineringen mellem de forskellige områder.

Foreningens arbejde er 100% baseret på frivillige kræfter. Vi synes, at det er sjovt at være med til at præge aktiviteterne, og vi kan altid bruge en ny indgangsvinkel til tingene.

Ring eller skriv til din lokale bestyrelse, hvis du brænder for en god idé, eller hvis du har spørgsmål om foreningens arbejde.

En velfungerende medarbejderforening er et stort aktiv for både dig og for Jyske Bank og kan være med til at give dagligdagen et ekstra krydderi